Årets Julefrokost

Sjov og ballade til julefrokosten

Selv om julen er overstået, så er der rigtig mange julefrokoster, som stadig skal holdes. Mange arrangementer i firmaer, foreninger og familier er nemlig blevet aflyst i december, fordi vi ikke måtte mødes flere end 10 personer på grund af coronaen. Men undvære julefrokosten vil vi ikke – så derfor bliver mange af dem med sikkerhed gennemført, bare efter jul. Så kan man jo diskutere, om man er sent på den eller blot tidligt ude i forhold til julefrokosten 2021!

Mange har faste traditioner for, hvad der skal være af underholdning i forbindelse med en julefrokost. Pakkespil er et fast indslag ved mange julefrokostborde, andre synger sange eller opfører små sketches for hinanden – traditionerne er mange og meget forskellige fra firma til firma, fra familie til familie. Nogle gange skal der nu også ske noget nyt, og så kan man jo finde nye spil og underholdende indslag.

Find forslag til underholdning på nettet

Er du i tvivl om, hvad du vil foreslå af underholdning til årets julefrokost, er der mange muligheder for at finde underholdende indslag rundt omkring på forskellige hjemmesider. Er det dig, der har fået opgaven med at finde på årets underholdning, så find gode ideer til underholdning her, hvor det vrimler med gode ideer til nye lege og indslag.

Du kan finde ideer til både quiz med juletema, forskellige former for drukspil og andet. Ordet drukspil lyder måske lidt voldsomt, men det behøver jo ikke at udvikle sig til noget, der ikke er til at styre – et drukspil kan være en hyggelig måde at få gang i en julefrokost på, for på en sjov måde ryger der hurtigt lidt alkohol indenbords, og så er festen jo ligesom sat i sving. Der kommer hurtigt gang i sjov og ballade. På siden festaktiviteter.dk finder du både drukspil med raflebæger og terninger og med kort.

Samværet er det vigtigste

Når først julefrokosten ruller, kommer underholdningen ofte af sig selv. Folk finder på selskabslege og udvikler dem, de allerede kender. Det allervigtigste ved en god julefrokost er dog imidlertid samværet og den hygge, som opstår omkring bordet, når den gode mad bliver serveret. Man kan sige, at man som gæst er medansvarlig for, at en julefrokost bliver god og underholdende. Som gæst har man en pligt til at bidrage med godt humør og god stemning, og når der så i tilgift er en række underholdende indslag, så kan det kun blive godt.

Husk både det gode humør og den gode underholdning, når årets julefrokost ruller!

sjov og ballade til julefrokosten